Så er de igang. Kim Greisen, Thea Storm Henriksen, Peter Villadsen og Morten Carl alias team CUVA startede i nat på Patatonian Expedition Race. Jeg ved at det længe har stået på Kims ønskeliste, så det er ikke nogen ferie de begiver sig ud på. Mon ikke også de andre holdmedlemmer følte pulsen banke lidt hurtigere ved startlinien… Som hold er CUVA et ubeskrevet blad. De har ikke tidligere løbet sammen alle fire. Peter og Carl har vidst lidt erfaring sammen, og Thea og Kim har trænet lidt sammen op til løbet med roaddrunners. Hvorfor Tobias og Niels fra Roadrunners Adventureteam ikke kom med alligevel ved jeg ikke, – men den opstilling der kom afsted virker også rigtig stærk. Det er helt sikkert. Det eneste der på papiret kan rokke dem vil være “uprøvet samarbejde” i de tilspidsede situationer, der nødvendigvis vil opstå undervejs, men så længe de har valgt en kaptajn, så burde det køre. Mon ikke rollen som navigatør er tildelt Peter. Morten ved jeg også tidligere har teamet up med Per Jessen, der sammen med Peter kører på team Proadventure. Bare det faktum at Morten kan følge trit med Per, gør ham til en stærk, stærk medspiller. Ingen tvivl om det. Som individer står det danske hold således så stærkt som et hvilket som helst af de øvrige. Jeg vurderer at de kunne gå hen og komme ud helt på toppen. Erfaringen og fysikken er der i hvert fald! I nat startede de ud med en MTB sektion, og dernæst skal de ud i et åbenvands kajakkryds + sejlads gennem fjordene, og så står den på trekking. Det vil uden tvivl blive en blanding af fysik, og risiko-villighed, der kan komme til at afgøre løbet. Klimaet er en barsk medspiller. Om natten vil temperaturen ligge og svinge lige omkring frysepunktet, og om dagen over. Deltagerne er våde af sved og vand meget af tiden. De vilkår er virkelig hårde for kroppen. De hold, der ikke gennemfører løbet er som regel enten for langsomme, hvilket viser sig relativt hurtigt – eller også passer de ikke godt nok på sig selv, og udgår pga. en blanding af udmattelse og underafkøling. Det bliver spændende at følge de næste dage. Løbet er på twitter, hvor opdateringen virker hyppigst. Her er et link til en google earth fil, hvis man vil se nærmere på det terræn holdene skal forcere de næste 9 dage løbet varer.

Farvekoderne på kortet:

Gul: MTB
Grøn: Kajak
Rød: Til fods

Written on februar 14th, 2012 , Friluftsliv, Løb Tags: ,

Det er utrolig livsbekræftende at nuppe sig en tur, når lejligheden byder sig, hvor meningen med turen i lige så høj grad er, at forcere det ekstreme vejr som at løbe :) Det har vi rig mulighed for heroppe i det nordvestjyske, hvor jeg bor. I weekenden var vindstyrken helt oppe på- og over orkanstyrke. Det giver rammerne for en “frisk” tur langs stranden! Den første udfordring er at ramme et vindue i vejret, hvor det ikke hagler. Ret sigende for verdens tilstand var det meste nedbør denne weekend hagl. Det gør ondt. Næste udfordring er at nå vandkanten uden at blive sandblæst. Men fedt. Det er det. Specielt bagefter! Alting bliver sat i klart relief – og man føler sig lidt tættere på alting. Det er jo derfor vi gør det – ikke!?

Written on december 11th, 2011 , Friluftsliv, Løb, Løbeture

Mini-test af svedhytte konceptet i dag! Forestil dig en lang løbetur tur-retur langs vesterhavet for at komme tilbage til en varm svedhytte, håndklæder og en øl midt i frostvejret! :)

Written on januar 22nd, 2011 , Friluftsliv, Test af udstyr Tags: ,

Trailrun.dk forbeholder sig rettighederne til indholdet på dette site.
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).

Trailrun.dk

Tættere på…