Det er fedt at løbe i naturen frem for på asfalt. Det vidste vi godt Men politiken har netop haft en større artikel om emnet i avisen. Læs den her. Og her er et uddrag:

Variationen fordeler belastningen
Jacob Nordholt Hansen er idrætsfysioterapeut og ultraløber med talrige trailløbskonkurrencer på sit cv. Han lægger al sin løbetræning i sporet i skoven ved Slagelse.

»At være løber på asfalt kan sammenlignes med en slagteriarbejder. Det er den samme bevægelse og den samme belastning. Det er isolerede muskler, der arbejder«.

»Trailløb giver dig derimod variation. Belastningen af kroppen bliver fordelt på flere muskler i stedet for den ensidige og monotone belastning, du får på asfalt. Du skal aktivere flere muskler, når du for eksempel er lige ved at skvatte eller bare er træt, mens terrænet stadig er lige så udfordrende«.

Risikoen for overbelastningsskader mindskes under trailløb, da man belaster flere led, sener og muskler, og træningen bliver mere alsidig. Man får styrket balancen, smidigheden og styrken i sin overkrop. Det er simpelthen sundere at løbe på et blødere underlag i et varieret terræn. Men Jacob Nordholt Hansen understreger, at man skal starte stille og roligt.

»Det er det samme som med løbere, der skifter løbestil til naturligt løb. De skifter til et par meget minimalistiske løbesko uden pronationsstøtte og støddæmpning og begynder at lande længere fremme på foden. De får ofte også skader i starten, fordi belastningen ændrer sig. Det samme gælder for trailløb. Belastningen ændrer sig, og det skal man respektere«.