Det er utrolig livsbekræftende at nuppe sig en tur, når lejligheden byder sig, hvor meningen med turen i lige så høj grad er, at forcere det ekstreme vejr som at løbe :) Det har vi rig mulighed for heroppe i det nordvestjyske, hvor jeg bor. I weekenden var vindstyrken helt oppe på- og over orkanstyrke. Det giver rammerne for en “frisk” tur langs stranden! Den første udfordring er at ramme et vindue i vejret, hvor det ikke hagler. Ret sigende for verdens tilstand var det meste nedbør denne weekend hagl. Det gør ondt. Næste udfordring er at nå vandkanten uden at blive sandblæst. Men fedt. Det er det. Specielt bagefter! Alting bliver sat i klart relief – og man føler sig lidt tættere på alting. Det er jo derfor vi gør det – ikke!?

Written on december 11th, 2011 , Friluftsliv, Løb, Løbeture

Koldt blæsende, tåget vejr på stranden og regnvandspytter med blank is nedenunder. Det kræver opmærksomhed og bevidst balancering under løbet ikke at glide og falde på det krævende underlag. Det er god træning for de små ligamenter i hofte og ankel. Når man kommer lidt væk fra veje og større stier, eller bare løber i kanten er det nemmere at finde greb – og  få pulsen op. Glat vejr er ofte undskyldningen for ikke at komme ud her om vinteren. Hvis man er lidt opmærksom og synes det er en sjov udfordring at finde vej gennem terrænet, så kan man godt få en rigtig fin tur ud af det.  Man skal bare undgå de helt overisede steder, og det betyder ofte rigtig offtrail :) God tur!

Written on januar 9th, 2011 , Løbeture Tags:

Trailrun.dk forbeholder sig rettighederne til indholdet på dette site.
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).

Trailrun.dk

Tættere på…